Hungren efter nye steder for viden

Et halvt år siden huen kom på + SRP tip

Hej Ladies!

24740490_1482141498487772_45783492_n 24726609_1482141505154438_464388665_n

Her til aften rullede jeg som alle andre aftner gennem mit insta feed, og fandt frem til, at de nuværende 3.g’er er- eller i hvert fald indenfor den næste uge begynder deres SRP. Jeg synes dog lige selv jeg både sad og grinte og græd over min egen?! Tjekkede derfor kalender og blev helt paf! Det er lige om lidt et halvt år siden jeg tog min sidste studentereksamen og fik den fine røde hue på, hvorefter vi fejrede det i 7 dage i træk og dernæst lå syge i de efterfølgende 7.. haha.

Jeg er dog utrolig glad for det ikke er mig der skal i gennem heeeele SRP helvede endnu engang, nok fordi jeg selv var typen, der græd 5 minutter efter udlevering af problemformulering i ren og skær bange anelser om jeg ikke ville bestå.. og hallo, det er der man bliver nød til at sige til sig selv ‘RO PÅ! SRP’en DRÆBER DIG IKKE! TRÆK VEJRET! TRÆK VEJRET OG GØR DET DYBT!’

Fordi jeg selv var så nervøs både før, under, og efter afleveringen af den store opgave, har jeg samlet mine bedste tips. Tips som jeg benyttede mig af mere eller mindre og tips der hjalp mig gennem perioden, så jeg også var et helt menneske efter de 14 skrivedage.

  1. Før du påbegynder skriveperioden, så læs det meste fundne materiale i gennem, det skaber en utrolig stor indre ro!
  2. Skriv aldrig samme dag du får opgaven udleveret! Tro mig det bliver ikke godt og du ender nok 99% med at slette det igen.
  3. Planlæg, planlæg og planlæg! Jeg selv inddelte mine bøger/sider med 3 farveposter (rød, gul og grøn), Hvor jeg satte redegørelse = rød, analyse = gul og diskussion = grøn, dermed havde jeg et bedre overblik over hvilke bøger jeg skulle benytte hvornår. Og selvfølgelig gør det også bare at du ikke har 50 + bøger liggende på bordet.
  4. Find DIN bedste arbejdsrytme. Arbejder du bedst om morgenen, aftenen eller natten? Yes, vi er alle forskellige. For mit eget vedkommende fungerede jeg bedst med at arbejde fra 7:00-12 og så holde eftermiddagen fri, hvor jeg så begyndte igen ved en 19 tiden til når jeg nu engang blev træt.
  5. Få dine søskende, forældre eller venner, til at læse det i gennem, Somme tider stirre man sig blind på en sætning, hvor det kan være godt at få lidt hjælp.
  6. Aftal en kaffeaftale, træning eller noget helt tredje med nogle mennesker du elsker at omgås, så du får humøret op – somme tider kan man blive en lille bitter og gnaven skrivemus, der inderst inde kun ville spise peppernødder og se julefilm hele december måned… men den går bare ikke lige denne jul..
  7. Når du så engang har afleveret. Så træk vejret, du har sikkert gjort det bedste du kunne og selvfølgelig skal det nok gå! Et lille tip, lad hver med at læse din opgave igennem efter aflevering – du kan alligevel ikke lave noget om, så stop med at lede efter fejl og mangler!

Håber du kan bruge de 7 råd? Og hvis du begynder at føle det hele er noget øv, så kig en gang i mellem på den hue du ser frem til, skal pryde dit hoved til sommer!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hungren efter nye steder for viden